"Bourrée i e-mol" er et populært musikstykke skrevet for lut af Johann Sebastian Bach mellem 1708 og 1717. Stykket udgør den femte sats i Suite i e-mol for lut, BWV 996 (BC L166). Stykket er meget populært blandt guitarister.[1]
Bach skrev sine stykker for lut i et traditionelt partitur snarere end i det særlige tabulatur, som ellers ofte blev anvendt til musik for lut og andre strengeinstrumenter.[3] Nogle mener, at Bach spillede sine lutstykker på tangenterne på et klaviatur.[2] Der kendes ikke noget originalt manuskript til Suite i e-mol for lut af Bach.[4] Men i samlingen af en af Bachs elever, Johann Ludwig Krebs, er der ét stykke ("Praeludio – con la Suite da Gio: Bast. Bach"), hvor der er skrevet "aufs Lauten Werck" ("for lut-cembalo") med uidentificeret håndskrift.[4] Nogle hævder, at på trods af denne reference var det meningen, at stykket skulle spilles på lut.[4] Andre hævder, at da stykket blev skrevet i e-mol, ville det være uforeneligt med barokkens lut, som var stemt i d-mol.[5] Ikke desto mindre kan det spilles med andre strengeinstrumenter som guitar, mandola eller mandocello, og det er især kendt blandt guitarister.[6]Tempoet i stykket er ret hurtigt og jævnt. Det demonstrerer også kontrapunkt, da de to stemmer bevæger sig uafhængigt af hinanden[1] og anvender en binær form.[7]
Robert Schumann citerer de første 14 toner af dette mindeværdige tema (transponeret til g-mol) i #3 af Op. 60, 6 Fuger på B–A–C–H, hvor han elegant kombinerer det med BACH-motivet. Der ser også ud til at være et ekko af denne reference i den næste fuga, #4.
Jethro Tulls version
Jethro Tull brugte den første del (de første otte takter) af stykket i det tredje nummer i deres album Stand Up fra august 1969, "Bourée",[8] som også blev udgivet som single samme år. Andre versioner af det samme nummer vises på The Jethro Tull Christmas Album, A Little Light Music og 25th Anniversary Box Set. Bandet har desuden spillet det ved mange livekoncerter.
I april 2011 blev en del af nummeret spillet i verdens første fløjteduet mellem rummet og jorden, da Ian Anderson på turné i Perm i Rusland og astronauten og amatørfløjtespilleren Catherine Coleman, der kredsede om jorden i Den Internationale Rumstation, hver fremførte stykket. Duetten fandt sted for at markere 50-årsdagen for udsendelsen af den første person i rummet (den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin i 1961).[9]