Botildenborg Vandtårn (svensk: Botildenborgs vattentorn) er et vandtårn beliggende i bydelen Rosengård i Malmø. Vandtårnet er et af Malmøs fire vandtårne i drift og byggedes i 1949 efter tegninger af stadsarkitekt Carl-Axel Stoltz. Vandtårnet er 27 meter højt, har en reservoirvolumen på 3.000 kubikmeter, og var oprindeligt tiltænkt også at fungere som udsigtstårn.[1] Bygningen er opført på en svagt skrånende bakke og står derfor 31 m.o.h.[2] Ved arkæologiske udgravninger i forbindelse med forarbejdet til vandtårnets opførelse fandtes gravpladser og bopladslevninger fra forhistorisk tid.[3]