PROFILPELAJAR.COM

Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail), KV 384, er en komisk opera i tre akter af Wolfgang Amadeus Mozart. Librettoen er skrevet af Christoph Friedrich Bretzner og tilpasset af Gottlieb Stephanie. Handlingen drejer sig om om hovedpersonen Belmontes forsøg på, med hjælp fra tjeneren Pedrillo, at befri sin elskede Konstanze fra Pasha Selims serail. Værket blev uropført den 16. Juli 1782 på Burgtheater i Wien med komponisten som dirigent.

Operaen blev oprindelig understøttet af Nationalsingspiel, som i perioden 1778–1783 blev sponsoreret af den østrigske kejser Josef 2.. Kejseren havde etableret selskabet med det formål at opføre værker på tysk som modvægt mod de italienske operaer, der var meget populære i Wien.

Værkets tilblivelse

Da Mozart som 25-årig i 1781 ankom til Wien søgte han professionel hjælp hos Gottlieb Stephanie.^[1] Han medbragte en kopi af sin tidlige opera Zaide og præsenterede den for Stephanie, som var stærkt imponeret. Mozart gjorde også et stærkt indtryk på teaterdirektøren Franz Xaver Orsini-Rosenberg, da denne hørte ham spille uddrag af operaen Idomeneo, som det foregående år havde haft stor succes ved uropførelsen i München.^[1] Med opbakning fra denne udarbejdede Stephanie en ny version af teksten til librettoen Belmont und Constanze, oder Die Entführung aus dem Serail uden at opnå tilladelse hertil af den oprindelige tekstforfatter Christoph Friedrich Bretzner. Bretzner gjorde senere højlydt indsigelse over "tyveriet".^[2]

Mozart modtog librettoen fra Stephanie den 29. juli 1781 og gik herefter i gang med at omskabe Stephanies libretto til en opera. Mozart startede arbejdet i lyntempo og fuldførte tre større partier på blot to dage. Et brev til faderen Leopold antyder, at han var meget ivrig efter at få en opera opført i Wien.^[3] I brevet afslører han også, hvordan han mente, at en opera bør struktureres:

	Det er min opfattelse, at poesien i en opera skal være musikkens lydige datter. Hvorfor er italienske komiske operaer populære overalt - på trods af en miserabel libretto? Fordi musikken regerer superbt og når man lytter til den er alt andet glemt. En opera er sikker på succes, når plottet er vel konstrueret, med ordene skrevet alene for at understøtte musikken.. Det bedste, der kan opnås er, når en god komponist, som kender betingelserne på scenen og har tilstrækkeligt talent til at stille forslag, møder en dygtig tekstforfatter.
Mozart i et brev til sin fader, 13. oktober 1781^[3]^[4]

.

Mozart ønskede i det aktuelle tilfælde en del ændringer i oplægget og var begejstret over, at Stephanie var lydhør overfor disse ideer.^[5] På grund af adskillige forsinkelser i omskrivningen tog det flere måneder at færdiggøre værket.

Modtagelse

Operaen blev en stor succes. De to første opførsler indbragte den enorme sum af 1200 floriner, hvilket var tre gange så meget som Mozart havde tjent i sit gamle job i Salzburg.^[7] Værket blev opført gentagende gange i Wien i Mozarts levetid,^[8] og i hele den tysktalende del af Europa.^[9] I 1787 skrev Goethe (om sine forsøg som librettist):

	Alle vore bestræbelser... på at begrænse os til det, der er enkelt og simpelt var tabt, da Mozart kom. Die Entführung aus dem Serail erobrede alt, og vores egne omhyggeligt skrevne stykker blev aldrig så meet som nævnt i teater-kredse.
Goethe^[10]

Selvom operaen i høj grad højnede Mozarts popularitet i den offentlige bevidsthed som komponist, så gjorde den ham ikke rig: han fik en fast betalig på 100 dukater (omkring 450 floriner) for sit arbejde, og han modtog intet overskud fra de efterfølende opførelser.^[11]

Operaen nåede til Paris i november 1801, hvor Frédéric Blasius dirigerede Ellmenreichs' kompagni i opførslen på Théâtre de la Gaîté.^[12]

"For mange toner"

Kompleksiteten i Mozarts værk, der blev noteret af Goethe, spiller også en stor rolle i en velkendt historie om operaen, som optrådte i den tidlige biografi om Mozart skrevet af Franz Xaver Niemetschek i 1798. I den version af anekdoten, som er med i Bartlett's Book of Anecdotes, et referenceværk, fortælles historien på følgende måde:

	Kejser Josef 2. bestilte værket "The Abduction from the Seraglio", men da han hørte det, beklagede han sig til Mozart over at, "Det er for fint til mine ører – der er for mange toner." Mozart svarede, "Der er lige præcis så mange toner, som der skal være."^[13]

Autenciteten af denne historie bliver dog ikke accepteret af alle forskere.^[14] Derudover inkluderer den version som Bartlett (og flere andre) referer til en oversættelse af den oprindelige tyske, som er tvivlsom. Den oprindelige tekst går som følger:^[15]

	Zu schön für unsere Ohren, und gewaltig viel Noten, lieber Mozart!

"For mange toner" er ikke en plausibel oversættelse af den tyske frase "gewaltig viel Noten". Mautner (1956:33), der oversatte for Niemetschek, skriver dette som "et ekstraordinært antal toner", mens Branscombe (2006) blot oversætter det til "virkelig mange toner".^[16] Anekdoten, der ofte bliver fortalt, betragtes af nogle forskere^[17] som at give kejseren et uretfærdigt omdømme hvad angår både hans egne musikalske evner og hans påskønnelse og støtte til Mozart.

Anekdoten er medtaget i Miloš Formans oscarvindende film Amadeus fra 1979 i en omskrevet form.

Roller ved uropførelsen

Role	Stemme	Premieren 16. juli 1782 (Dirigent: W. A. Mozart)
Belmonte, en spansk adelig	tenor	Valentin Adamberger
Konstanze, trolovet med Belmonte	sopran	Caterina Cavalieri
Blonde, Konstanzes engelske tjenestepige	sopran	Theresia Teyber
Pedrillo, Belmontes tjener	tenor	Johann Ernst Dauer (de)
Osmin, Pashas bestyrer	bass	Ludwig Fischer
Bassa Selim, the Pasha	indtalt rolle	Dominik Jautz
Klaas	indtalt rolle
Chorus of Janissaries

Diskografi

År	Medvirkende (Konstanze, Blonde, Belmonte, Pedrillo, Osmin)	Dirigent, Operahus og orkester	Label
1945	Elisabeth Schwarzkopf Emmy Loose Anton Dermota Peter Klein Herbert Alsen	Rudolf Moralt Wiener Rundfunk-Sinfonieorchester	Gala Cat: GL100.501
1949	Sarai Barabas Rita Streich Anton Dermota Helmut Krebs Josef Greindl	Ferenc Fricsay Deutsches Symphonie-Orchester Berlin	Walhall Cat: WLCD 0043
1950	Wilma Lipp Emmy Loose Walther Ludwig Peter Klein Endre Koréh	Josef Krips Vienna Philharmonic orchestra	Decca Records Cat: LXT 2536-2538
1954	Maria Stader Rita Streich Ernst Haefliger Martin Vantin Josef Greindl	Ferenc Fricsay Deutsches Symphonie-Orchester Berlin	Deutsche Grammophon Cat: 457730
1956	Erika Köth Hanny Steffek Anton Dermota Murray Dickie Josef Greindl	Karl Böhm Hessischer Rundfunk Radio orchestra & chorus	Walhall Eternity Series Cat: WLCD 0188
	Lois Marshall Ilse Hollweg Léopold Simoneau Gerhard Unger Gottlob Frick	Thomas Beecham Royal Philharmonic Orchestra Beecham Choral Society	Columbia Cat: 33CX 1462–3
1961	Ruth-Margret Pütz Renate Holm Fritz Wunderlich Erwin Wohlfahrt Gyorgy Littasy	István Kertész Mozarteum Orchestra Salzburg Vienna State Opera chorus	Operadepot.com Cat:
1965	Erika Köth Lotte Schadle Fritz Wunderlich Friedrich Lenz Kurt Böhme	Eugen Jochum Bavarian Radio Symphony Orchestra Bavarian Radio Symphony chorus	Deutsche Grammophon Cat: 459424
1966	Anneliese Rothenberger Lucia Popp Nicolai Gedda Gerhard Unger Gottlob Frick	Josef Krips Vienna Philharmonic Vienna State Opera chorus	EMI Classics Cat: 63263
1967	Ingeborg Hallstein Reri Grist Luigi Alva Gerhard Unger Fernando Corena	Zubin Mehta Vienna Philharmonic Vienna State Opera chorus	DVD: VAI Cat: 4521
	Mattiwilda Dobbs Jenifer Eddy Nicolai Gedda John Fryatt Noel Mangin	Yehudi Menuhin Bath Festival orchestra Ambrosian Singers (sung in English)	Chandos Records Cat: CHAN 3081^[18]
1973	Arleen Auger Reri Grist Peter Schreier Harald Neukirch Kurt Moll	Karl Böhm Staatskapelle Dresden orchestra Leipzig Radio chorus	Deutsche Grammophon Cat: 429868
1978	Christiane Eda-Pierre Norma Burrowes Stuart Burrows Robert Tear Robert Lloyd	Colin Davis Academy of St Martin in the Fields John Alldis Choir	CD: Philips Records Cat: 422 810-2
1985	Edita Gruberová Kathleen Battle Gösta Winbergh Heinz Zednik Martti Talvela	Georg Solti Vienna Philharmonic Vienna State Opera chorus	CD Label: Warner Music Cat:
1989	Yvonne Kenny Lillian Watson Peter Schreier Wilfred Gahmlich Matti Salminen	Nikolaus Harnoncourt Mozartorchester des Opernhauses Zürich Chor des Opernhauses Zürich	CD: Decca Cat: 417402
1990	Lynne Dawson Marianne Hirsti Uwe Heilmann Wilfried Gahmlich Gunter von Kannen	Christopher Hogwood Academy of Ancient Music & chorus	CD: L'Oiseau-Lyre Cat: 473804
1991	Luba Orgonášová Cyndia Sieden Stanford Olsen Uwe Peper Cornelius Hauptmann	John Eliot Gardiner English Baroque Soloists Monteverdi Choir	CD: Archiv Cat: 458102
1997	Christine Schäfer Patricia Petibon Ian Bostridge Iain Paton Alan Ewing	William Christie Les Arts Florissants	CD: Erato Records Cat: 3984-25490-2 ^[19]
1999	Yelda Kodalli Desirée Rancatore Paul Groves Lynton Atkinson Peter Rose	Charles Mackerras Scottish Chamber Orchestra & chorus	CD: Telarc Cat: 80544
2015	Diana Damrau Anna Prohaska Rolando Villazón Paul Schweinester Franz-Josef Selig	Yannick Nézet-Séguin Chamber Orchestra of Europe Vocalensemble Rastatt	CD: Deutsche Grammophon Cat:

Referencer

^ ^a ^b Abert 2007, 620
^ Deutsch 1965
^ ^a ^b Braunbehrens 1990, 61–62
^ By this Mozart meant something exceedingly rare. The same metaphor is used in the first scene of Mozart's later opera Così fan tutte.
^ Braunbehrens 1990, 77–78
^ Jakubcová, Alena, red. (2007). Starší divadlo v českých zemích do konce 18. století (tjekkisk). Prague: Divadelní ústav, Academia. s. 707. ISBN 978-80-200-1486-3.
^ Deutsch 1965, 201
^ For a listing see Deutsch 1965, 201
^ Se indekset for operaen i Deutsch 1965. Premieren i Stuttgart måte vente til 19. september 1795, fordi syngespillet Belmont und Constanze, der var skrevet over same historie af Christian Ludwig Dieter (1757–1822), blev opført her 1784, og den var så populær, at den udelukkede opførslen af Mozarts version; Grove's Dictionary of Music and Musicians, 5th ed, 1954, Eric Blom, ed.
^ Citeret fra Deutsch 1965, 305. Hans eget værk, som han omtaler som Scherz, List und Rache'' som blevbrugt til operaen Scherz, List und Rache af Max Bruch i 1858.
^ Deutsch 1965, 202
^ Noiray, Michel. "Blasius [Blassius], (Matthieu-)Frédéric" in Stanley Sadie, ed., The New Grove Dictionary of Opera, 4 vols. (London: Macmillan, 1992), 1: 498
^ Bernard and Fadiman (2000, 339)
^ See Schmidt-Hensel, and references cited there.
^ Cited text from: "... gewaltig viele Noten, lieber Mozart!". Die Mozart-Autographe der Staatsbibliothek zu Berlin Arkiveret 2010-12-24 hos Wayback Machine, Exhibition notes, Berlin 2006, by Roland Dieter Schmidt-Hensel, State Library Berlin; Stiftung Preußischer Kulturbesitz.
^ Branscombe (2006, 165)
^ Beales (2006, 238–239)
^ The Abduction From the Seraglio, Chandos Records
^ Gramophone, London, March 1999, pag. 92.

Litteratur

Abert, Hermann (2007) W. A. Mozart, trans. Stewart Spencer. New Haven: Yale University Press. ISBN 0-300-07223-6. [This is a recent edition of a much older work.]
Beales, Derek (2006) "Joseph II, Joseph(in)ism," in Cliff Eisen and Simon P. Keefe, eds., The Cambridge Mozart Encyclopedia. Cambridge: Cambridge University Press, pp. 232–239.
Bernard, Andre, and Clifton Fadiman (2000) Bartlett's Book of Anecdotes. Boston: Little, Brown. p. 339.
Branscombe, Peter (2006) "Die Entführung aus dem Serail," in Cliff Eisen and Simon P. Keefe, eds., The Cambridge Mozart Encyclopedia. Cambridge: Cambridge University Press.
Braunbehrens, Volkmar (1990) Mozart in Vienna, 1781–1791. Translated by Timothy Bell. New York: Grove Weidenfeld.
Deutsch, Otto Erich (1965) Mozart: A Documentary Biography. Stanford, California: Stanford University Press.
Edge, Dexter (1992) Mozart's Vienna orchestras. Early Music 20:64–88.
Hughes, Spike (1971) Famous Mozart Operas: An Analytical Guide for the Opera-goer and Armchair listener. 2nd ed. New York: Dover.
Manning, Elizabeth (1982) "Mozart's Entführung: An Anniversary", The Musical Times, Vol. 123, No. 1673, Early Music Issue. (July 1982), pp. 473–474.
Melitz, Leo, The Opera Goer's Complete Guide, 1921 version. (Synopsis adapted from this source)
Niemetschek, Franz (1956, original 1798) Life of Mozart. Translated by Helen Mautner. London: Leonard Hyman.
Osterhammel, Jürgen. Die Entzauberung Asiens: Europa und die asiatischen Reiche im 18. Jahrhundert. München: C. H. Beck, 1998, ISBN 3-406-44203-X, ISBN 978-3-406-44203-2
Rosen, Charles (1997) The Classical Style: Haydn, Mozart, Beethoven, New York: Norton.
Rushton, Julian, The New Grove Dictionary of Music and Musicians