Ved folketingsvalget 2019 opnåede partiet 0,8 % af stemmerne og opnåede således ikke repræsentation i Folketinget.[5][6] Efterfølgende meddelte Klaus Riskær Pedersen, at partiet med samme navn lukkede og ikke ville stille op igen.[7]
Partiet blev dog ikke nedlagt, men skiftede i oktober 2019 navn til Borgerlisten.[8] Partiet udtalte at de fra 2020 igen ville indsamle vælgererklæringer, så de kunne stille op til næste folketingsvalg.[9] I oktober 2022 havde partiet indsamlet 20 erklæringer, og var således ikke opstillingsberettiget til Folketingsvalget 1. november samme år.
Partiet beskriver sig selv som et rødt-konservativt parti.[8] Formand Klaus Riskær Pedersen udtalte før folketingsvalget i 2019 at de ville pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister.[10]
I 2020 udtalte han, at partiet ville pege på en blåstatsminister ved det næste folketingsvalg. [11]