I alt 269 boksere var tilmeldt. Som ved Sommer-OL 1960 i Rom kæmpede bokserne i 10 vægtklasser.
Bedste nationer blev Sovjetunionen (3 guld, 4 sølv og 2 bronze), Polen (3 guld, 1 sølv og 3 bronze) og Italien (2 guld og 3 bronze). De amerikanske boksere skuffede med kun 1 guldmedalje og 3 bronzemedaljer, hvilket dog var tilstrækkeligt til at gøre USA til fjerdebedste nation.
På trods af de politiske spændinger mellem Vest-Tyskland og DDR stillede de to stater med et fælles hold, og Tyskland var således repræsenteret som én nation.
Val Barker trofæet blev givet til Valeri Popenchenko (USSR), der vandt guld i mellemvægt. Sværvægtsklassen blev vundet af den senere professionelle verdensmester i sværvægt Joe Frazier.
Danske deltagere
Fra Danmark deltog 4 boksere, der dog ikke opnåede medaljer.
Børge Krogh (letvægt) deltog for anden gang i den Olympsike bokseturnering, men tabte igen sin første kamp, da han med dommerstemmerne 4-1 tabte til Philipineren Rodolfo Arpon.
Preben Rasmussen (let-weltervægt) tabte 1. kamp mod ghaneseren Eddie Blay med dommerstemmerne 5-0. Blay vandt bronze i turneringen, og blev senere succesfuld professionel, og opnåede i sin professionelle karriere at stoppe bl.a. Jørgen Hansen.
Hans-Erik Pedersen (weltervægt) vandt sin første kamp, da modstanderen Boniface Hie Toh fra Elfenbenskysten blev diskvalificeret i første omgang. I turneringens næste runde blev Hans-Erik Pedersen dog stoppet i 3. omgang af Issaka Dabore fra Niger.
Tom Bogs (letmellemvægt) vandt sin første kamp på RSC i 1. omgang over Bai Sun Chen fra Taiwan, men blev i næste kamp stoppet af en øjenskade efter blot 58 sekunders boksning mod nigerianeren Nojim Maiyegun, der siden vandt bronze.
