Bo Lybæk |
---|
|
|
Født | 12. april 1960 (64 år) |
---|
|
Beskæftigelse | Forretningsperson |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Bo Lybæk (født 12. april 1960) er en dansk erhvervsleder, der har haft ledende stillinger i danske og udenlandske virksomheder i de seneste 30 år.[1] Siden januar 2008 har han været adm. direktør for GPV Group A/S (tidl. GPV International A/S), der opstod af det konkursramte GPV Industri A/S. Inden da var Bo Lybæk adm. direktør i Hydro Aluminium Tønder A/S[2] og før det adm. direktør i LR Plast A/S. Han er medlem af hovedbestyrelsen i DI - Dansk Industri[3], medlem af bestyrelsen for DI Digital[4] og medlem af repræsentantskabet for Fremstillingsindustrien under DI.
Resultater
GPV International A/S leverede et overskud under Bo Lybæks første år som adm. direktør[5], og han påbegyndte en genopretning af GPV Group, som var kriseramt, da han tiltrådte som direktør i 2008.[6] I 2009 igangsatte Bo Lybæk og GPVs bestyrelse en rekonstruktion af selskabet og skabte på den baggrund positiv indtjening i de følgende år. Omstruktureringen ledte frem til, at GPV blev solgt til Schouw & Co. til en værdi af 400 mio. kroner i 2016.[7]
Under Bo Lybæks ledelse byggede GPV en helt ny fabrik i Thailand i 2015[8] og i Mexico i 2016.[9] Han stod i spidsen for opkøbet af den Horsens-baserede elektronikproducent BHE A/S, tidligere Bent Hede Elektronik, som GPV overtog 1. marts 2017.[10]
Bo Lybæk er også en af hovedpersonerne bag GPVs store opkøb af schweiziske CSS Group, der blev en del af koncernen 1. januar 2019,[11] og sammenlægningen med konkurrenten Enics i 2022.[12]
GPV har med Bo Lybæk i spidsen formået at løfte omsætningen markant de seneste år. Fra 1.218 mio. kr. i 2018 til 5,9 mia. kr. i 2022 oven på fusionen med Enics[13].
Senest har Bo Lybæk (sammen med resten af GPV Group) præsenteret en ny vækstplan, der skal drive omsætningen op på ca.10 mia. kr. i 2026.[14]
Bo Lybæk er uddannet civilingeniør i 1986 fra Aalborg Universitet og MBA (Diplom KMU HSG – MBA for Small and Medium-sized Enterprises) fra Universität St. Gallen, Hochschule für Wirtschafts-, Rechts- und Sozialwissenschaften i 1996. Han har også i 2019 deltaget i Orchestrating Winning Performance, IMD Business School, Lausanne.
Han varetager i dag flere tillidsposter under DI - Dansk Industri, herunder som medlem af DI's hovedbestyrelse[3], medlem af bestyrelsen for DI Digital[4] og medlem af Fremstillingsindustrien. Han bestrider desuden bestyrelsesposter i blandt andet Jydsk Aluminium Industri, Dantrafo A/S og MSSP A/S.
Tiden inden GPV
Inden Bo Lybæk tiltrådte som adm. direktør i GPV International A/S var han i perioden 1999-2008 adm. direktør i Hydro Aluminium Tønder A/S og Hydro Aluminium Raeren SA, Belgien. Sideløbende var han i perioden 2002-2008 adm. direktør i Norsk Hydro Danmark A/S, der er en del af Statoil International Holding A/S. Inden da var han adm. direktør i LR Plast A/S, Glostrup fra 1996 til 1999, og før det vicedirektør i Biberist AG i Schweiz fra 1995-1996.[15] Bo Lybæk har desuden boet og arbejdet i Schweiz i otte år.
Bo Lybæk stod i spidsen for et turn around i Hydro Aluminium Tønder A/S, der resulterede i en øget omsætning fra 483 mio. kroner til 798 mio. kroner i perioden 1999-2007. Virksomheden øgede i denne periode sit overskud før renter og skat fra 1 procent til plus 6 procent.
Noter