Foruden en mængde afhandlinger i blade og tidsskrifter har Liisberg udgivet adskillige populær-historiske skrifter, af hvilke kan nævnes: Christian IV (1891, sammen med Alfred Larsen), Napoleon (1894), Den store Revolution (1897), Fra gamle Dage (1899), København i gamle Dage og Livet i København (1901), Agent Holck, de Fattiges Tolk (1907), Kvinder i dansk Historie (1916).
Som resultaler af hans arkivstudier skal nævnes Kunstkammeret, dets Stiftelse og ældste Historie (1897), Urmagerlavets Historie (1909), Stubbekjøbing gennem Tiderne (1912) og Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have (1914).
Som skønlitterær forfatter er Liisberg optrådt bl.a. med Søfolk (1891), Generalkaptajnen (1896), Havmanden (1900), Trange Tider (1901), Domina Helena. Sagn og Historie fra Tisvilde (1919) samt skuespillet Domklokkerne (opført på Aarhus Teater 1905).
Han har endvidere oversat bøger af Charles Dickens, Mark Twain m.fl. og redigeret Danmarks Søfart og Søhandel fra de ældste Tider til vore Dage (2 bind. 1919).
Han var gift 1. gang med Susanne f. Krävenbühl (død 1903) 2. gang med Margret f. Winkel Horn, f. 11. september 1871 i København.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.