Han opnåede skaktitlen international mester som 72-årig i 2016 da han fik tredjepladsen ved senior-EM i Armeniens hovedstad Jerevan. I 2011 og 2016 blev han dansk mester i seniorskak.[1]
Han opnåede 5 danmarksmesterskaber i holdskak med Nordre Skakklub i Aarhus og 2 andenpladser med Nørresundby Skakklub.[3]
Sørensen deltog også i organisatorisk arbejde i skakverdenen. Han var medlem af Nørresundby Skakklubs bestyrelse, formand for Dansk Skak Unions 7. hovedkreds (Nordjylland) og skakunionens seniorchef i 2010'erne.[3] Han arrangerede mindeturneringer for Bent Larsen efter dennes død.[1]
Politiker
Sørensen var byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Hals Kommune fra 1982 og var borgmester i kommunen fra 1998 til den blev nedlagt ved udgangen af 2006. [4] Han blev valgt til regionsrådet i Region Nordjylland ved det første regionsrådsvalg i 2005[5] og var gruppeformand for Socialdemokratiets regionsrådsgruppe.[1]