Bent Normann Olsen (født 1943) var overlærer og amtsrådsmedlem i Storstrøms Amt fra 1975 frem til 31. december 2006.
Han blev i 1990 formand for udvalget for Teknik og Miljø i Storstrøms Amt, 1994-2002 formand for sundhedsudvalget og Det centrale Samordningsudvalg i Storstrøms Amt.
Var viceamtsborgmester fra 1982-1990 og igen fra 2002 til marts 2004, amtsborgmester fra 2004 til amtets nedlæggelse i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Efter Strukturreformen blev Storstrøms Amt en del af Region Sjælland, hvori han blev næstformand.
Den politiske interesse går mange år tilbage. Han var formand for Den socialdemokratiske Fællesledelse i Rødby Kommune fra 1978 til 2003.
Han har to børn og er gift med overlærer Kirsten Ingemann Olsen.
| Artiklen om politikeren Bent Normann Olsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
|