Han blev født i 1883 som søn af kasserer, senere sparekassedirektør Hans Jakob Møller og Anna Sophie født Helweg, tog præliminæreksamen, fik afgang fra Odense Tekniske Skole1903 og blev murersvend samme år. Han blev optaget i Kunstakademiets almindelige forberedende klasse november 1904 og var elev seks semestre indtil 1908. Han tegnede hos forskellige arkitekter i studietiden, bl.a. 1906-10 hos Anton Rosen, som fik størst betydning for Helweg-Møller.
Studietiden hos Rosen satte et tydeligt aftryk i Helweg-Møllers arkitektur, der er præget af en sans for detaljen og den gennemdesignede, forfinede helhed. Ligesom Rosen blev Helweg-Møller med sin dekorative indstilling en outsider i dansk arkitektur, og hans udgave af funktionalismen var præget af art deco-elementer og sofistikeret detajlering. Dermed blev Helweg-Møllers formsprog sjældent fuldstændig renset for pynt – modsat samtidige kolleger som Arne Jacobsen og Mogens Lassen. Helweg-Møller var, i tråd med sit dekorative talent, kunstnerisk medarbejer ved Den kongelige Porcelainsfabrik1910-14.
Helweg-Møller blev gift første gang 30. april1909 i Odense med Elisabeth Petrea Rannow (navneskift fra Rasmussen 25. marts 1902), f. 12. august 1880 i Hunderup ved Odense, datter af sagfører Rasmus Rasmussen og Emma Elisabeth Hansine f. Jørgensen. Ægteskabet blev opløst 1931 og han giftede sig anden gang 6. november1931 i Roskilde med Birthe Frisch Lemche (21. december 1898 i Lyngby – 25. november 1984 i København), datter af kredslæge Johan Heinrich Lemche og forfatteren Ellen Gyrithe Frisch (Gyrithe Lemche).
Peter Heiberg og Peter L. Stephensen: Bent Helweg-Møller - i helheden ligger kimen til detaljen (s. 6-50 i: Architectura 37/2015. ISBN978-87-88067-12-5 )