Bent Hedeby Sørensen i nationaldragt i forbindelse med Foreningen Nordens 100-års jubilæum i 2018, hvor han var en af tre kunstnere som rejste Norden rundt.
Bent Hedeby Sørensen (født 24.3. 1962 i Filskov ved Give) er en dansk kunstmaler og performance artist, der udtrykker sig gennem forskellige materialer og ofte i samarbejde med andre kunstnere. Han arbejder dels i oliemaleri, dels tværmedialt med performance, foto- og videokunst. I maleriet tager han udgangspunkt i den fotografiske genkendelighed, og tilføjer sit eget stemningsmættede udtryk, hvor han forsøger at indfange fortættede stemninger og et forunderligt nærvær med undertoner af nordisk folklore og melankoli.[1][2]
Bent Hedeby Sørensen er uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1985-89 og på Mimar Sinan Güzel Sanatlar Universitet(en) (Akademiet for de Skønne Kunster) – Istanbul 1989-90 - efter forudgående at have uddannet sig på Grafisk Skole i Aarhus. Han har efterfølgende undervist i kunst på bl.a. Øregaard Gymnasium.
2012: The 11th. International Photo Gathering, Aleppo, Syrien, ”Tårne”, Rundetårn, Kbh.. “Undertoner”, Galleri Egelund, Kbh. og Gammelgård, Herlev, med PRO.
1986: Kunstnernes censurerede efterårsudstilling på Den Frie, København
1984: Galleri Image, Aarhus
Medlemskaber
Bent Hedeby er Medlem af Kunstnersamfundet, BKF, Repræsentantskabet for Statens Kunstfond fra 2013 til 2016, bestyrelsen for Danske Billedkunstners Fagforening og Kkart.
Arbejdslegater og salg til Statens Kunstfond ved flere lejligheder.