Den blev en af Kubricks mindre succesfulde film på trods af stærke skuespillerpræstationer, Kubricks innovative fotografering, hvor han i samarbejde med NASA udviklede en kameralinse, som kunne absorbere mere lys end tidligere, hvilket gjorde det muligt at fotografere scener kun med stearinlys, samt sans for historisk korrekte detaljer, som var frugten af researcharbejdet om Napoleon-tiden. Filmen blev et flop i de amerikanske biografer, men fandt et stort publikum i Europa og specielt i Frankrig. Som med de fleste Kubrick-film er Barry Lyndon dog også blevet mere anerkendt med årene, specielt blandt filmskabere som Martin Scorsese og Steven Spielberg.
Handling
Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.
Barry Lyndon er på ingen måde tilfreds med sin ydmyge herkomst og opvækst. Fast besluttet på at søge lykke, magt og penge drager han ud i verden. Gennem held, handlekraft og romantiske eskapader lykkes det Barry at blive en holden mand i det krighærgede Europa i 1700-tallet. Men i processen er han også blevet kold og beregnende og prisen for succes viser sig at være høj
Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.