Banner er en dansk uradelsslægt, der førte et skjoldmærke med et af rødt og sølv skrådelt felt, og som hjelmtegn en række bannere. Slægten udledte ligesom den svenske slægt Baner, sin herkomst fra Timme Sjællandsfarer. Denne skulle under Knud den Store's kampe i England, ifølge et sagn, i et kritisk øjeblik, da bannerføreren var falden, have standset uordenen i hæren, ved at fæste en bøgegren til odden af sit spyd, og brugt det som banner. Navnet optoges dog først af slægten i reformationstiden.
13. februar1772 blev chefen for det falsterske regiment den tyskfødte Georg Ludvig von Køller adlet som belønning for sin rolle i kuppet mod Johann Friedrich Struensee tidligere på året. I nobilisationspatentet af 13. februar siges der, at kongen for Køllers "besynderlige troskab og nidkærhed" har tilladt ham som et "sært kongeligt Nådeskendetegn" at forene med sit eget våbenskjold den "ældgamle danske bannerske families skjold, hjelm og våben". Han hed derefter Georg Ludvig von Køller-Banner.
Tidligere tiders genealoger mente, at slægten var dansk, og den nedstammede fra den danske slægt Banner. Det er dog ikke lykkedes at påvise nogen sammenhæng mellem de to slægter, så i dag anser man Banér for at være en svensk slægt.
I 1625 blev slægten anerkendt som en svensk svendeslægt (adel i 2. klasse).
I 1651 blev Gustaf Banér friherre. Hans efterkommere lever stadig som friherreslægt nummer 22.
I 1651 blev Gustaf Adam Banér udnævnt til greve og overhoved for greveslægt nummer 11. Han efterlod sig dog ingen sønner, og slægten sluttede, da han døde i 1698.
