Bahamas' generalguvernør (engelsk: Governor-General of the Bahamas) er et embede i Bahamas. Generalguvernøren er Bahamas' monarks repræsentant i Bahamas. 16 af landene i Commonwealth of Nations har fælles monark, for tiden kong Charles III, og Bahamas er et af disse lande. Som monarkens repræsentant betragtes generalguvernøren de facto som Bahamas' statsoverhoved.[1]
Da Bahamas er et konstitutionelt monarki, er generalguvernørens opgaver først og fremmest ceremonielle, idet hverken generalguvernøren, den britiske monark eller den britiske regering blander sig i Bahamas' politik. Officielt udnævnes generalguvernøren af monarken, men dette sker altid efter indstilling fra Bahamas' regering.
Embedet som generalguvernør blev oprettet den 31. juli 1973, da Bahamas blev uafhængigt fra Storbritannien. Den første generalguvernør var Sir Milo Butler. Den nuværende generalguvernør er Cynthia A. Pratt, der blev udnævnt den 1. september 2023.[2]
Liste over Bahamas' generalguvernører
Referencer
Eksterne links