Baglung District er et af Nepals 75 administrative og politiske regioner, betegnet distrikter (lokalt betegnet district, zilla, jilla el. जिल्ला). Baglung er et distrikt i bakkeområdet Middle Hills, som ligger i Dhawalagiri Zone i Western Development Region.
Baglung areal er 1.784 km² og der boede ved folketællingen 2001 i alt 268.937 og i 2007 300.403 i distriktet. Distriktets politiske organ District Development Committee er sammensat gennem indirekte valg, med repræsentation fra hver af de 9-17 administrative enheder ilakaer, hvert distrikt er opdelt i.
Baglung District er endvidere opdelt i 60 udviklingskommuner (lokalt navn: Gaun Bikas Samiti (G.B.S.) el. Village Development Committee (VDC)), hvoraf byer med over 10.000 indbyggere kategoriseres som købstæder (municipalities).
Baglung District er udviklingsmæssigt – gennem anvendelse af FN og UNDP's Human Development Index – kategoriseret som nr. 19 ud af Nepals 75 distrikter.