Bache er navnet på flere danske borgerslægter.
Den mest kendte af disse er den helsingørske færgemandsslægt, hvis første mand Ole Bache (1714-1788) var født i Skåne. Han giftede sig ind i det helsingørske færgemandslav og blev fader til færgemanden Niels Bache (1745-1775), der havde tre sønner, af hvilke bådebyggeren Peter Bache (1774-1808) og færgemand Lars Bache (1771-1809) har gjort sig særlig kendte. Lars Bache var fader til købmand og konsul Niels Bache (1795-1860), der blandt ni børn havde skoledirektør Niels Bache (1841-1895) og maleren Otto Bache (1839-1927). Sidstnævnte var fader til højesteretssagfører Niels Haagen Bache (1869-1953) og violoncellisten Paulus Bache (1882-1956).
Fra sognepræst i Jyderup, senere i Græsted og Mårum Jens Assenius Bache (1804-1881), der var søn af en skibskaptajn i Horsens, nedstammer en anden slægt Bache. Præstens sønner var overlæge Jens Holger Assenius Bache (1831-1868) — hvis søn var kontorchef, kammerherre Waldemar Bache (1860-1932) —, generalintendant Hans Andreas Bache (1841-1913) — der var fader til professor Holger Bache (1870-1948) — samt rektor på Herlufsholm, professor Otto Frederik Bache (1845-1943).
De øvrige kendte personer, der har efternavnet Bache, men ikke nødvendigvis tilhører de her nævnte slægter, inkluderer:
Kilder