Øen har et areal på omkring 88 km² og cirka 1100 indbyggere. Den største by er Georgetown på vestkysten, med 560 indbyggere (2003).[1]
Natur
Øen er vulkansk og gold, næsten helt uden vegetation, bortset fra et mindre område omkring toppen af Green Mountain (859 meter over havet).[1] Årsnedbøren varierer fra 150 mm ved kysten til 635 mm i bjergene.[1] Mange havskildpadder besøger øen mellem januar og maj for at lægge æg.[1]
Øen blev opdaget d. 25. marts 1501 af den portugisiske kaptajn João da Nova, og fik navnet Ascension fordi den blev opdaget Kristi himmelfartsdag. Den er siden 1815 en britisk koloni. Da Napoleon kom til Sankt Helena efterlod man en britisk garnison i Georgetown.[1] Øen kom i 1922 under Saint Helena and Dependencies-området.[1]