Apollo er et enormt nedslagskrater på Månen, der ligger på den sydlige halvkugle på Månens bagside. Det er det største, identificerede krater på Månen og er opkaldt efter Apollo-programmet (1961-1972).
Apollo er af typen "bjergomkranset slette" og har dobbelte ringvægge, hvoraf den indre vægs diameter er ca. halvt så stor som den ydres. Begge vægge er blevet stærkt nedslidt og eroderet af senere nedslag, så væsentlige dele af dem nu består af irregulære og afskårne buesektioner af bjerge.
Sektioner af Apollokraterets indre er blevet dækket af lava, hvilket har givet områder af bunden lavere albedo end omgivelserne. Der findes en stor plet af dette månehav i den midterste del af den indre ring, som også udviser tegn på et strålesystem. En lang strækning af maret ligger langs kraterets sydlige del, men der er også et mindre område nær dets vestlige rand.
Den indre kraterbund er dækket af mange kratere af varierende størrelse. Adskillige af de mere bemærkelsesværdige af disse er blevet navngivet. Da IAU fastlagde disse krateres navne, opkaldte man dem efter mennesker, som var tilknyttet Apollo-programmet.
Indre kratere
Adskillige kratere indenfor Apollokrateret har fået navne til ære for afdøde NASA-ansatte.
Drydenkrateret er forbundet med den indre rings yderside mod vest-nordvest. Chaffee er et krater af tilsvarende størrelse, som delvis ligger over den sydvestlige del af den indre ring. I den sydøstlige del af det ydre krater ligger Bormankrateret. Indenfor den indre ring ligger Resnik-, McAuliffe- og Onizuka-kraterne, og Jarvis- McNair-kraterparret. Smithkrateret ligger over den nordlige del af den indre ring.
^ abNASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 5. juli 2009. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
^ abcProgram (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
^I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Apollo
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside(engelsk).
Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Apollo på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN0-521-81528-2.
Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN0-936389-27-3.
Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN0-486-20917-2.
Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN0-521-62248-4.
Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN1-85233-193-3.