En antikapitalistisk indstilling findes både blandt socialister og nazister, men oftest med vidt forskelligt indhold. Hvor socialister kritiserer kapitalismen for at udbytte og fremmedgørearbejderklassen og undergrave naturgrundlaget, har den nazistiske antikapitalisme bygget på et generelt had og angst vendt mod det moderne industrisamfunds politisk-økonomiske fænomener. Kapitalismen associeredes i nazismen med noget særligt "jødisk", der søgte at nedbryde "folkefællesskabet", hvilket imidlertid ikke forhindrede Hitler i at modtage op mod 3 millioner mark fra storindustrien til den nazistiske valgkampagne op til valget i 1933.
Også indenfor politisk islam kritiseres kapitalisme, dels pga. forbud mod at bedrive åger, og dels fordi kapitalisme betragtes som et udtryk for vestligdekadence, der truer muslimsk kultur og levevis.