Anne Skare Nielsen |
---|
|
|
Født | 1971 Vejle, Danmark |
---|
Nationalitet | Dansk |
---|
|
Beskæftigelse | Forfatter, forretningsperson |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Anne Skare Nielsen (født 1971 i Vejle) er en dansk fremtidsforsker, forfatter, foredragsholder og partner i Universal Futurist. Fra 2003-2019 var hun partner i Future Navigator.
Anne Skare Nielsen er uddannet biolog og cand.scient.pol. Hun har siddet i Kaospiloternes pædagogiske råd, Unicef Danmarks præsidium, advisory board for Dansk Rugby Union, TEDx Øresund og Folk & Forsvar. Endvidere har hun været bestyrelsesmedlem i The Organic Company og Spinderihallerne. Hun har tidligere været medlem af Etisk Råd og Videnskabsministeriets IKT-forum.
I 2007 var Anne Skare Nielsen sammen med Preben Mejer og Martin Thorborg dommmer i TV 2-programmet "Danmarks bedste ide". I nogle år[hvornår?] har hun medvirket i DR's radioprogram Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden. Hun har ligeledes indgået i vurderingspanelet for Kloge m2, der er et sponsorat under Realkredit Danmark. Hun har skrevet artikler om fremtiden[hvilke?] og bidraget til en bøger og essays, hvor hun bl.a. beskriver fremtidsforskningens metoder og anvendelsesmuligheder, samt analyserer menneskers livsperspektiver og værdier.
Anne Skare Nielsen er bosat i Dragør med mand og fire sønner.
Kildeangivelser
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
| Spire
| |
| Artiklen om Anne Skare Nielsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
|