Hun adminstrerede Højstrup. Efter Dyveke Sigbrittsdatters død i 1517 blev hun erstattet som overhofdame på dronningens befaling af Dyvekes mor Sigbrit Willoms. Hun kritiserede forholdet mellem Christian 2. og Dyveke, og boede i eksil i Lübeck i 1517–23. I 1526–33 var hun igen overhofdame for dronningen, denne gang for dronning Sophie (gift med Frederik 1.).[3]
Hun var en indflydelsesrig person i Danmark. I 1511 havde hun efter sigende en affære med en adelig ved hoffet. Under grevens fejde 1534–36 var hun allieret med Christoffer af Oldenburg, som tildelte hende Højstrup og Sæbygård i Løve Herred (1534). Hendes søn var på den anden side i fejden. Ved et offentligt landsting i Ringsted den 20. januar 1535 blev hun tilkaldt som en af de delegerede. Efter hendes tale blev hun lynchet af soldater i grevens følge.[2]
Under krigen blev mordet på hende ofte brug som propaganda. Ved amnestiet i 1536 blev hendes mordere ekskluderet fra amnestiet og henrettet.