Anne Juul Christophersen (født i Halling Sogn 2. oktober 1972) er en dansk billedkunstner.
Anne Juul Christophersen debuterede på den danske kunstscene med en udstilling i galleriet Copenhart i Valby, København i 2007. Siden har Anne udstillet sine værker i en lang række gallerier i både ind og udland.
I 2009 var Anne blandt de 101 kunstnere, som blev omtalt i 1. årgang af opslagsværket med samme navn (101 kunstnere), af forfatter Tom Jørgensen, som også er redaktør på Kunstavisen.
I Danmark har Anne fra 2011 til 2015 samarbejdet primært med Gallerie Rasmus [1], hvor der i 2011 (i forbindelse med hendes første udstilling i galleriet) var book release på bogen In the Eyes of the Beholder[2] om Anne Juul Christophersen og hendes kunst med tekster af bl.a. Ole Lindboe og Trine Ross.
I begyndelsen af 2012 holdt Anne fernisering på sin soloudstilling Jagten i Gallerie Rasmus afdeling i København.
Fra foråret 2012 til efteråret 2015 var et udvalg af Annes værker at finde på Grenen Kunstmuseum i Skagen.
I oktober 2012 afholdtes soloudstillingen Valget i Gallerie Rasmus´ afdeling i Odense og i august, september og oktober 2013 kunne hendes udstilling Skove at gå vild i opleves på Grenen Kunstmuseum i Skagen.
Den 1. januar 2013 åbnede Anne Kunstskolen Annes Atelier sammen med sin mand, Jesper Christophersen.
I forbindelse med soloudstillingen Banquet i begyndelsen af 2013, blev en bog med gengivelser af værkerne udgivet sammen med CD´en I Skovens Gobeliner.
I 2015 udstillede Anne med keramiker Dorthe Steenbuch Krabbe i Gallerie Rasmus, Odense under titlen Tiden sætter spor. Udstillingen blev åbnet af Adrian Lloyd Hughes.
I september - november 2015 var Anne udstillingsaktuel på kunstmuseet CAC (Centro de Arte Contemporáneo) i Vélez Málaga med Galería Krabbe - og udstillingsåret blev rundet af med soloudstillingen Rejsen i Galleri Ingela S. i Stockholm, Sverige i november/december.
I 2016 viste Galería Krabbe Arkiveret 21. oktober 2020 hos Wayback Machine i Sydspanien, Anne Juuls soloudstilling ”Everything changes and everything stays the same”.
I forbindelse med Anne Juul Christophersens soloudstilling ”Somnia” i 2018 i Galerie Wolfsen, Aalborg, udgav galleriet et udstillingskatalog med samme titel og med tekst af Sebastian Nybo. Udstillingen blev et tilløbsstykke og galleriet meldte udstillingen udsolgt efter kun to uger.
Ved Anne Juul Christophersens 2. soloudstilling i Galerie Wolfsen med titlen ”Forbundet” i begyndelsen af 2020, udgav galleriet bogen ”Forbundet”, hvor hun selv stod for både tekst og billeder.
Om bogen skriver Jette Holmgaard Greibes i sin anmeldelse af bogen på litteratursiden.dk blandt andet følgende:
”Anne Juul Christophersens malerier er portaler til en bedre verden. En verden hvor vi mennesker forstår naturens styrke og den kærlighed, der ligger gemt heri.
At åbne denne smukke bog skaber samme følelse, som jeg forestiller mig Alice havde, da hun faldt hele vejen gennem hullet, til landet hvor alt kan ske. Fornemmelsen af magisk forundring samt en stor og sælsom skønhed.”
Bogen måler 24,5 x 24,5 cm og er på 200 sider.
Udstillingen ”Forbundet” blev også et stort tilløbsstykke med flere end 500 gæster til ferniseringen og også denne udstilling blev udsolgt på kort tid.
Om udstillingen skrev kunstskribent Grethe Hagensen i Kunstavisen i marts 2020 blandt andet:
"Barnets mange forskellige ansigtsudtryk er med til at sætte stemningen i de smukke poetiske billeder, som udstråler ro og samhørighed med den jord, vi er forbundet med, eksemplificeret ved pigen med bjørnen og oksen på hver sin side i maleriet ”Jord – de fire elementer”.
Ingen løftede pegefingre. Budskabet er forstået!”
I 2022 viste Kunsthal Holmen Annes soloudstilling ”Opstandelse”, som gav museet besøgsrekord og vakte stor respekt hos kunstanmeldere, som f.eks. Erik Meistrup, som skrev følgende i Kunstavisen april 2022: ”En fremragende smuk og sublim udstilling”.
I 2023 deltog Anne i flere udenlandske kunstmesser blandt andet den anerkendte internationale kunstmesse; Art Karlsruhe.
I begyndelsen af 2024 udstillede Anne Juul Christophersen soloen ”Circuli Vitae” i Beinart Gallery i Australien.
I november 2024 åbner Galerie Wolfsen, Aalborg dørene for Anne Juuls længe ventede soloudstilling ”ét”.
Eksterne henvisninger