Anna voksede op i familiens palads i Berlin og på sommerresidensen, Schloss Glienicke, der lå lidt udenfor byen.
Hun interesserede sig for kunst og musik og var selv en dygtig pianist.
Hun blev betragtet som en skønhed og kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn blev forelsket i hende og ønskede at gifte sig med Anna. Hun var allerede forlovet og da de preussiske statsmænd heller ikke ønskede en alliance med Østrig blev et ægteskab opgivet.
Til trods for at Frederik havde opgivet sit arvekrav til Danmark boede han som nævnt fortsat i landet. Da Anna kom til Danmark fik hun en officiel modtagelse, og da parrets første søn skulle døbes skete det med kongehusets døbefont.
Parrets hjem blev et af datidens selskabslivs vigtigste samlingssteder og Anna blev kendt for sin store gæstfrihed og deres hjem var velbesøgt af datidens kunstnere, heriblandt H.C. Andersen.
Modsat den preussiske kongefamilie var den danske mere afslappet i deres omgang med befolkningen, hvilket ikke passede hendes familie, men hun omstillede sig hurtigt til de nye krav.
I forbindelse med krigen i 1864 forlod parret Danmark for bestandigt og bosatte sig i Tyskland.
Senere liv
Frederik stod stadig til at arve Hessen-Kassel, men under den Preussisk-østrigske krig i 1866 blev landet besat af Preussen. Da landet kort tid blev inkorporeret i Preussen, mistede Frederik også muligheden for at overtage stamlandet. Han blev dog overhoved for fyrsteslægten, da den sidste kyrfyrste Frederik Vilhelm 1. døde i 1875. Parret kunne efterfølgende benytte de af familiens paladser, der ikke var konfiskereret af den preussiske stat.
