Angrebet skete kl. 3.15 lokal tid, hvor en mand kørte ind en folkemængde med fuld fart, hvorved mindst 15 mennesker blev dræbt og 30 kom til skade.[2] Efter angrebet fandt man tre bomber, hvoraf den ene blev fundet i bilen. Man fandt desuden et flag fra Islamisk Stat i hans bil.[2] Der står normalt en række stålsøjler langs en strækning på 800 meter, der forhindrer folk i at køre ind i turistområdet, men det havde været under udskiftning siden 18. november.[3] Ifølge myndighederne var der flere personer involveret. En video viser tre mænd og en kvinde placere, hvad der ligner en improviseret bombe.[3]
Det blev undersøgt, om der er en sammenhæng mellem denne hændelse og en eksploderet Tesla foran Trump International Hotel i Las Vegas, der ejes af Donald Trump.[3][4] Ifølge FBI er dette dog ikke tilfældet, men Joe Biden udtalte, at "intet endnu kan bevise, om de to formodede angreb har en sammenhæng".[4] Ifølge Elon Musk, der blandt andet ejer Tesla er de to køretøjer lejet via den samme app.[4]
Reaktioner
Efter angrebet udtalte siddende præsident Joe Biden, at "I skal vide, at jeg sørger med jer. Vores nation sørger med jer. Vi står med jer, mens I sørger og heler i de kommende uger", mens den kommende præsident Donald Trump kaldte det en "hændelse af ren ondskab".[2] Arrangøren af Super Bowl, der skal afvikles i byen 9. februar 2025 sendte kondolencer til ofrenes familier.[2]
Gerningsmanden
Gerningsmanden, Shamsud Din Jabbar, var på gerningstidspunktet 42 år og blev født i Beaumont i Texas, og han var amerikansk statsborger.[2]<ref[5]. Han har været skilt to gange og havde tre børn.[5][6]
Han blev skudt og dræbt af politiet efter angrebet [3] Han blev beskudt efter at have skudt efter politiet, hvilket sårede to betjente.[2] Han var i USA's flåde i 2004 og gik derefter over til hæren, hvor han havde været i reserven indtil et par år før angrebet.[2] I alt har han været tilknyttet hæren i 13 år, hvoraf han har været udsendt ét år i Afghanistan. Fra 2007-2015 tjente han som it-specialist, hvorefter han var reserve i samme afdeling frem til 2000. Han sluttede som stabssergent.[7] Derudover var han registreret som ejendomsmægler i perioden 2019-2023.[7] Han har også arbejdet for Deloitte.[1]
Op til angrebet i New Orleans havde han kørt hele vejen fra Houston til New Orleans, mens han uploadede flere videoer på Facebook, hvor han udtrykte støtte til Islamisk Stat.[1] Han kørte i en lejet Ford F-150 Lightning pick-up truck, der var lejet via en bildelingsapp fra Turo(en).[1]