Angelica Catalani (1779 i Sinigaglia i Kirkestaten – 12. juni 1849 i Paris af kolera^[1]) var en italiensk operasanger, sopran.

Catalani debuterede 1795 på Feniceteatret^[2] i Venedig, sang 1799 i Firenze, 1801 på La Scala i Milano, endvidere i Triest, Rom og Neapel. Samme år modtog hun engagement ved den italienske opera i Lissabon, hvortil hun var knyttet i fem år, og her giftede hun sig med en attaché ved det franske gesandtskab, Valabrégue, der fra nu af ledsagede hende som hendes forretningsfører.

1806 modtog hun engagement i London, hvor hun forblev syv år, forgudet af englænderne – og med en årlig gage af 96000 franc. Efter Napoleons fald 1814 vendte hun tilbage til Paris, hvor Ludvig XVIII overdrog hende styrelsen af Théatre italien med et årligt tilskud af 160000 franc. I de "hundrede dage" rømmede hun atter marken for Napoleon – der aldrig havde kunnet tilgive hende, at hun i sin tid havde foretrukket engagementet hos hans dødsfjender, englænderne, for et tilbud fra hans side – og vendte først efter hans tilfangetagelse tilbage til Paris.

1817 opgav hun sin virksomhed som teaterdirektrice, og i de følgende 10 år førte hun et omflakkende kunstnerliv, der blandt andet til sidst førte hende til Danmark, hvor hun i sæsonen 1827-28 gav en halv snes koncerter, hovedsagelig på Det Kongelige Teater. Men da var hendes stjerne allerede stærkt i nedgang, og København, der fra begyndelsen syntes at skulle blive skuepladsen for en vanvittig primadonna-kultus, vandt efter de første par koncerter igen sin kritik og sin koldblodighed tilbage.^[3] 1830 trak Catalani sig med sin ægtefælle og sine børn tilbage til sit landsted i nærheden af Firenze.

Catalani forbandt med en mægtig, omfangsrig, klangfuld og bøjelig stemme et fuldendt skønt foredrag, en til det vidunderlige grænsende virtuositet og bravur, et livfuldt dramatisk temperament og en bedårende legemlig skønhed. Et af hendes mest beundrede bravurnumre var Rodes^[4] violinvariationer; men fuldt så stor sensation vakte det, når hun ved slutningen af en koncert stod frem og med uforlignelig majestæt intonerede den engelske nationalhymne.

Se også

• Romantikkens scenekunst

• Opslag af operarepetitør S. Levysohn i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 4, s. 645)

Noter

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Angelica Catalani

Spire Denne biografi om en operasanger er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.