Margrethe Thiele havde påbegyndt arbejdet der skulle føre til en dansk-fransk ordbog.
I 1923 begyndte Blinkenberg at assistere Thiele og da hun døde i 1928 fuldførte Blinkenberg opgaven og udgav en dansk-fransk ordbog i 1937.
Med omkring 1.700 sider var det datidens største ordbogsværk af sin art.[1]
Senere blev det også til en Fransk-Dansk Ordbog i 2 bind sammen med Poul Høybye.[2]
Han var tillige medlem af bestyrelsen for Aarhus Universitet 1928-40; formand for Dansk Ungdomssamvirke for Aarhus og Omegn 1940-46; medl. af Humanistisk Samfund og af Det lærde Selskab i Aarhus; medlem af Videnskabernes Selskab fra 1944, af Göteborgs Kungliga Vetenskaps och Vitterhets-Samhälle 1945 og af Académie Nationale des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Bordeaux 1964; dr.litt. h.c. ved universitetet i Dijon 1946; medl. af den danske UNESCO-nationalkommission 1949-58 og 1964-70; æresmedlem af bestyrelsen for Société de Linguistique Romane 1971; flere gange delegeret ved UNESCOs og Association Internationale des Universités's generalkonferencer. Han var tildelt Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses pris 1971, var Kommandør af Dannebrog og ridder af Æreslegionen.