Andel Energi A/S

Andel Energi A/S
Virksomhedsinformation
SelskabsformAndelsselskab
BrancheForsyning
Grundlagt2022
HovedsædeHovedgaden 36, 4520 Svinninge, Danmark
NøglepersonerJesper Hjulmand
Marlene Holmgaard Fris
Organisation
Antal ansatte
400[1] (2024)
Eksterne henvisninger
andelenergi.dk
CVR-nummer24213528
OpenCorporatesdk/24213528 Rediger på Wikidata

Andel Energi er Danmarks største energiselskab med mere end 1 mio. privat- og erhvervskunder i hele Danmark (2024)[2]. Andel Energi udbyder el[3], gas, varmepumper, ladeløsninger til elbil og solcelleanlæg.

Andel Energi har fokus på at udvikle og tilbyde grønne og fremtidssikrede energiløsninger til gavn for alle. [2]Andel Energi har et stort univers med spareråd[4], så det bliver lettere at træffe grønnere valg.

Andel Energi er en del af Andel-koncernen, som er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern.

Historie

Andel Energi har rødder mere end 100 år tilbage i flere store danske energiselskaber, herunder DONG Energy, Ørsted og SEAS-NVE.

Dansk Naturgas A/S blev stiftet i 1972 og skiftede navn til DONG Energy (en forkortelse for Dansk Olie og Naturgas) i 2006 efter en fusion med elselskaberne Elsam, NESA, Energi E2, Frederiksberg Forsyning og Københavns Energi året forinden. I 2013 besluttede Folketinget at sælge 19% af aktierne i selskabet til Goldman Sachs og i 2016 blev DONG Energy børsnoteret.[5] Samme år skiftede de navn til Ørsted.

Elselskabet SEAS-NVE blev stiftet i 2005 ved en sammenlægning af SEAS (stiftet 1912 som Sydøstsjællands Elektricitets Aktieselskab) og NVE (stiftet 1913 som Nordvestsjællands Elforsyning og med hovedsæde i Svinninge). SEAS-NVE forsynede den vestlige og sydlige del af Sjælland samt Lolland, Falster og Møn.[6]

SEAS-NVE købte i september 2019 Ørsteds privatkundeforretning. I 2022 skiftede skiftede selskabet navn til Andel Energi.

Ledelse

  • Bestyrelsesformand: Jesper Hjulmand, CEO Andel (2024)
  • CEO for Andel Energi: Marlene Holmgaard Fris (2024)

Referencer

  1. ^ Ande Energis hjemmeside, besøgt 21. juli 2024.
  2. ^ a b https://andelenergi.dk/om-os/
  3. ^ https://andelenergi.dk/el/
  4. ^ https://andelenergi.dk/klog-paa-energi/
  5. ^ "Ørsted A/S". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  6. ^ "SEAS-NVE". Den Store Danske (lex.dk online udgave).

Eksterne henvisninger