Amt Büsum-Wesselburen er et amt i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordvestlige del af Kreis Dithmarschen i delstaten Slesvig-Holsten. Amtets administration ligger i byen Büsum.
Amt Büsum-Wesselburen blev dannet 25. maj 2008 af den amtsfrie by Wesselburen og kommunerne i amterne Kirchspielslandgemeinde Büsum og Kirchspielslandgemeinde Wesselburen.
Amtet grænser til Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer. Mod nord danner Eideren og Eidersperrwerk grænse Kreis Nordfriesland.
Vindenergi, landbrug og turisme er de fremherskende erhverv.