File:Professor Alena Ledeneva, Laurence Cockroft, Michela Wrong and Paul Kett at Chatham House
Alena V. Ledeneva (russisk: Алёна Валерьевна Леденёва; 1964) er professor i politik og samfund ved School of Slavonic and East European Studies (SSEES), University College London (UCL). Hun er kendt for sine studier af blat, korruption og uformelle praksisser i Rusland.
Karriere
Ledeneva studerede økonomi på Novosibirsk State University (1986) og social og politisk teori på University of Cambridge (Newnham College, M.Phil.1992; Ph.D.1996). Hun var postdoktoral forsker ved New Hall College, Cambridge (1996-1999); seniorforsker ved Davis Center, Harvard University (2005); Simon Professor ved University of Manchester (2006), Besøgende Professor ved Sciences Po, Paris (2010) og Besøgende Professor ved Institute for Advanced Studies, Paris (2013-2014). Hun er medlem af Valdai Discussion Club. Ledeneva leder i øjeblikket UCL-delen af det omfattende forskningsprojekt finansieret af Europa-Kommissionens Seventh Framework Program ved navn Anticorruption Policies Revisited: Global Trends and European Responses to the Challenge of Corruption (ANTICORRP).
Forskning
Ledenevas 'opdagelse' af uformelle praksisser startede med en undersøgelse af blat, hvilket er brugen af personlige netværk for at få ting gjort i Rusland (Ledeneva 1998). Dette har hjulpet til at løse et tosidet mysterie i autoritære regimers historie: hvordan folk overlever i en mangeløkonomi, og hvordan et regime overlever under lignende begrænsninger. Men det åbnede også op for et nyt perspektiv i undersøgelsen af politiske og økonomiske regimers natur, et perspektiv kendt som uformelle praksisser. Uformelle praksisser er blevet en vigtig indikator i vurderingen af modeller for regeringsførelse.
I bogen How Russia Really Works (2006) har hun identificeret de uformelle praksisser, som har erstattet blat som funktion i de politiske og økonomiske institutioner fra 1990erne. Bogen er blevet oversat til kinesisk og koreansk.
Med udgangspunkt i argumentet, at sådanne praksisser udgør vigtige indikatorer i vurderingen af modeller for regeringsførelse, fokuserer det tredje bind, Can Russia Modernise: Putin's System, Power Networks and Informal Governance (2013), på klientelnetværkers rolle i uformel regeringsførelse - hvilket er en tiltagende international bekymring - samt på de krav netværks-baserede systemer for regeringsførelse påfører politisk lederskab.
Disse monografier (Cambridge 1998, Cornell 2006, Cambridge 2013) udgør en trilogi om Rusland, som udforsker, hvordan uformelle netværker i sovjetiske tider (græsrodsnetværker), under den post-sovjetiske overgang i 1990erne (professionelle netværker) og i nutidens Rusland (magt-netværker) fungerer.
De tværfaglige undersøgelser af informalitet har været relevant i forskning inden for social kapital, forbrug, arbejdsmarkeder, iværksætteri, tillid, mobilitet og migration, mangel, overlevelsesstrategier, alternative valutaer, skyggeøkonomi, omfordeling og pengeoverførsler og demokrati (påviseligt i citationsindekset). Alle disse udviklinger illustrerer bestræbelser på at integrere de sociale dimensioner i undersøgelser af politik og økonomi, hvilket også har politiske konsekvenser.
I 2018 offentliggjorde hun Global Encyclopaedia of Informality (UCL Press, 2018), et ambitiøst projekt i to bind, der indeholder tekster om informalitet fra over 200 bidragsydere. Begge bind kan downloades gratis.
.jpg)
