Admiral Winterfeldts Stiftelse, blev stiftet i 1812 med 3 bygninger, en i Hindegade 9 (før Hoppenslænge; her begyndte virksomheden) og to i Klerkegade 25 og 29. Den blev stiftet 1805 af admiralJørgen Balthazar Winterfeldt. Af fundatsen fremgår at: Stiftelsens hensigt og formaal er: deels, at adskillelige (saa mange som mueligt) trængende, men dog ej aldeles forarmede, og i øvrigt moralsk gode, sparsomme og vindskibelige Familier, kunne erholde passende og beqvemme Boliger, for en taalelig Leje, og deels, at værdige gamle Enkers tunge Kaar i Alderdommens ublide Dage, ved Stiftelsens Understøttelse kunde formildes.
Fundatsen er af 3. februar1812, hvor stiftelsen fik navnet Trøstens Bolig (NB: navnet er også brugt om Soldins Stiftelse), og den blev kongeligt stadfæstet 18. februar 1812.
Efterfølgende er stiftelsen udskilt i to separate stiftelser, dels Fonden Admiral J.B. Winterfeldts Stiftelse, som ejer ejendommen i Hindegade 9, som er indrettet med lejeboliger; (bestyrelse på 6 medlemmer) og dels andelsboligforeningen A/B Admiral Winterfeld Stiftelsen som administrerer ejendommen Klerkegade 25. Bygningerne (i 4 og 5 stokværk) har 81 boliger til en tålelig leje for familier af håndværker- og arbejderklassen, hvorhos 45 enker og ældre piger nyder legater. Stiftelsen ejer, foruden bygningerne, kapitaler og legater. Bestyrelsen (5 medlemmer) supplerer sig selv.
Fundats eller Reglement for Trøstens Bolig, opført og indrettet ved Kongelig og Medborgerlig Velgjørenhed og styrket ved Afdøde Grevinde Marianne Dorothea Holcks Legat
Denne artikel stammer hovedsagelig fra J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave (1898–1906). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret, således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og indsæt [[Kategori:Trap Danmark]] i stedet for Trap Danmark-skabelonen.