Omkring 600'erne f.Kr. havde perserne (Parsa) bosat sig i det sydvestlige område Parsua (Persis på græsk)[2] af den iranske højslette. Området var afgrænset mod vest af floden Tigris og mod syd af den Persiske Bugt. Dette område blev den centrale del af det Achæmenidiske rige. Herfra udgik Kyros den Stores hær, der besejrede Mederne, Lydien og Det nybabylonske kaldæiske rige. Disse sejre banede vejen for den efterfølgende erobring af Egypten.
Riget havde en god central administration, der blev styret gennem vasaller, som alle talte samme sprog. Der blev etableret postvæsen samt gode vejforbindelser.
[3]Alexander den Store, der var en stor beundrer af Kyros den Store, erobrede størstedelen af riget 330 f.Kr.[4]
^Taagepera, Rein (1979). "Size and Duration of Empires: Growth-Decline Curves, 600 B.C. to 600 A.D.". Social Science History. 3 (3/4): 123. doi:10.2307/1170959. JSTOR1170959. A superimposition of the maps of Achaemenid and Alexander's empires shows a 90% match, except that Alexander's realm never reached the peak size of the Achaemenid realm.