Ølstrup Friskole er en Grundtvig-Koldsk grundskole med ca. 60 elever, der får undervisning på 0.-7. klassetrin. Friskolen blev oprettet i 1992, da kommuneskolen lukkede.[3] I skolelokalerne var der også sognegård og børnehaven Mariehønen indtil man i 2017 indviede et nyt børnehus (Børnenes Rige) og multihuset Kernen. De to bygninger ligger med udsigt til Vanting Sø og har kostet 18 mio. DKK, hvoraf de 5 er bidrag fra en vindmøllepark med 22 møller.[4]
Ølstrup fik station på Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (1911-61). Stationen lå ½ km sydvest for byen på den anden side af Ølstrup Bæk og hed Lervang Station. Som navnet siger, var der her en forekomst af mergel. Det var en stor del af banens godstransport.
Stationsbygningen er bevaret på Flytkær 5. Ved stationen er der en planche om mergelgravningen.